Coca-Cola med vild nyhed: Introducerer 117 nye smagsvarianter på én gang

Automaten findes fire steder i Danmark. Foto: Coca-Cola

Coca-Cola Freestyle – verdens mest innovative drikkevareautomat – kommer nu til Danmark og giver biografgængere i fire danske byer mulighed for at vælge mellem hele 117 forskellige smagsoplevelser fra Coca-Cola, når de skal se film. 

Savner du en Fanta med smag af jordbær eller fersken? Eller den Coca-Cola Lime du aldrig har set i dit danske supermarked? Med eller uden sukker? Nu har du chancen for at prøve et væld af nye læskedrikke, når fire udvalgte biografer i København, Sønderborg, Esbjerg og Aarhus introducerer den nye Coca-Cola Freestyle drikkeautomat. Det fortæller Coco-Cola torsdag. 

Med Coca-Cola Freestyle får du muligheden for at vælge mellem hele 117 forskellige smagsvarianter – heraf 73 uden sukker – fordelt på otte forskellige Coca-Cola brands. Langt størstedelen af smagsvarianterne findes ikke andre steder på det danske marked, men fås kun i Coca-Cola Freestyle drikkevareautomaten. 

Ingredienserne til de forskellige drikkevarer opbevares separat og først blandes i det øjeblik, man vælger sin drik. Dermed får man en helt frisklavet drik, der er lavet perfekt hver eneste gang. 

117 gode grunde til at tage i biografen 

Med den nye Coca-Cola Freestyle drikkevareautomat får danskerne flere valgmuligheder og smagsoplevelser end nogensinde før – og 117 ekstra gode grunde til at tage i biografen.

”I Coca-Cola Danmark og hos mange af vores kunder har der længe været et brændende ønske om at få Coca-Cola Freestyle til Danmark. Det er helt fantastisk at kunne tilbyde de danske biografgængere så mange forskellige valgmuligheder, der ikke findes andre steder i Danmark – fra forskellige varianter af Coca-Cola, Fanta og Sprite til helt nye Fuze Tea smagsvarianter,” siger Kristoffer Sonne, chef for kommercialisering hos Coca-Cola i Danmark.

Det er fire biografer, der i første omgang giver danskerne mulighed for at prøve de mange nye drikkevarer. Det drejer sig om biograferne CinemaxX i Århus og København, Nordisk Film Biografer i Esbjerg samt Kinorama i Sønderborg. 

Her kan du prøve Coca-Cola Freestyle:

  • CinemaxX, Fisketorvet, København
  • Kinorama, Borgen, Sønderborg
  • Nordisk Film Biografer, Broen, Esbjerg
  • CinemaxX, Bruuns Galleri, Aarhus

Om Coca-Cola Freestyle

  • Coca-Cola Freestyle indeholder nogle af verdens mest populære drikkevaremærker: Coca-Cola, Sprite, Fanta og Fuze Tea, som blandes på helt nye og lækre måder
  • Coca-Cola Freestyle tilbyder nye smagsvarianter som fx Coca-Cola Lime, Coca-Cola Orange, Coca-Cola Zero Cherry, Fanta Peach, Fanta Raspberry, Fuze Tea Strawberry og mange andre 
  • Mange af smagsvarianterne findes slet ikke på flaske eller dåse – og kan ikke købes  
  • 73 af de 117 forskellige drikkevarer er sukkerfri